Vi vægter et trygt forældresamarbejdet præget af dialog meget højt. Det smitter nemlig af på børnene.
Aula
Vi vægter kommunikation med forældre meget højt, både løbende og i hente-/afleveringssituationer. Meget af vores kommunikation via Aula, hvor vi ligger ting op flere gange om ugen om, hvad vi laver. Vi opfordrer til, at man som forældre ringer eller skriver via Aula, hvis man har brug for at vide, hvordan det går med ens barn, eller hvis der er vigtige beskeder. Vi sørger altid for, at der sættes tid af til de vigtige snakke.
Forældremøde
Vi holder forældremøde en gang om året i uge 43. Vi starter som oftest med fælles information, hvorefter der er valg til forældreråd og bestyrelse. Resten af mødet foregår i grupper.
Forældreråd
I forældrerådet er du med til at diskutere og definere de værdier, som ligger til grund for den pædagogik, der præger aktiviteterne og hverdagen her i Altankassen. Du har derfor mulighed for at præge institutionen på mange niveauer. Du kommer tæt på vores dagligdag og lærer medarbejderne og de andre forældre at kende.
Forældrerådet er sammensat af forældrerepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og den pædagogiske leder. Valg til forældrerådet sker en gang årligt på et forældremøde for hele institutionen. Forældrerådet holder møder fire gange om året.
Forældrebestyrelse
I Københavns Kommune er alle dagtilbud organiseret i klynger, og hver klynge har en forældrebestyrelse. Forældrebestyrelsen fastsætter principper for klyngens arbejde og for samarbejdet mellem institutionen og hjemmet. Forældrebestyrelsen består af forældrerepræsentanter fra alle enheder i klyngen, personalerepræsentanter og klyngelederen.
Forældrerepræsentanten bliver valgt blandt medlemmerne i institutionens forældreråd. Forældrebestyrelsen holder møder seks gange om året.
Læs mere om forældreindflydelse her.